Julehjælp 2022 ved Gelsted kirke
Denne besked sendes ud på vegne af Gelsted menighedsråd.
Vi har i efteråret, på baggrund af de stigende udgifter og den trange tid, mange befinder sig i, besluttet at facilitere en større julehjælp, end vi plejer.
Det har vi gjort, da vi kan se, at behovet for hjælp til at komme gennem julen er steget i vort lille sogn.
Men da vi som offentlig myndighed ikke må bruge egne midler til at uddele julehjælp, og da de organisationer vi normalt samarbejder med, allerede har rigtig mange ansøgere, er vi henledt til at spørge vores sognebørn om hjælp.
Det betyder eksempelvis, at det i forbindelse med kirkelige handlinger er muligt at give en privat donation i kirkebøssen eller som en overførsel til den til formålet oprettede konto, som vi kan filtrere om til en julepakke til de trængende familier i sognet.
Men vi vil også ganske ydmygt spørge alle jer virksomheder, store som små, om hjælp.
Vi søger ikke store beløb. En julekasse koster omtrent 1.000 kr, og i en sådan vil der være mad til juleaften og til de to juledage, ligesom der til børnefamilierne vil være en gave til børnene. For hver 1.000 kr forventer vi altså at kunne hjælpe en familie gennem julen.
Vi håber, I vil hjælpe os, og at I derfor vil give os en donation, så vi kan sikre, at så mange som muligt kommer godt gennem julen.
Hvis I er interesserede i at donere, kan det gøres på konto: 4597 13520550.
I forbindelse med en overførsel, må I meget gerne oplyse jeres virksomhedsnavn, og at ordet Jul22 i referencefeltet.
På forhånd mange tak og ønsket om en rigtig glædelig jul!
Mange hilsner
Gelsted menighedsråd
Ingen kommentarer