Gelsted Børneunivers

Gelsted Skole

Gelsted Skole er en del af Gelsted Børneunivers, som består af vuggestue, børnehave, SFO og skole.

Gelsted Skole er en velfungerende 1 sporet kommunal folkeskole i Middelfart Kommune med ca. 165 elever og en SFO med ca. 80 børn. Vi har elever fra 0.-6. klasse. Vores elever fortsætter i overbygningen på Ejby skole.

Skolens kultur er præget af stor grad af samarbejde og medarbejderinddragelse i skolens beslutninger. Skolen er forankret i et meget aktivt lokalsamfund, hvilket betyder, at der altid er liv på skolen. Vi har et tæt samarbejde med forældrekredsen og det lokale foreningsliv. I vores arbejde lægger vi meget vægt på professionalisme i forhold til faglighed, en anerkendende tilgang til eleverne og til samarbejdet med elevernes forældre. Skolen arbejder pædagogisk med udvikling af undervisning og med en tydelig evalueringskultur.

Gelsted Skole er en spændende arbejdsplads med dygtige medarbejdere og et godt elevgrundlag, og vi er en skole i trivsel og god udvikling.

Vi værdsætter en hverdag, der bygger på gensidig respekt og åben dialog. Vi ser børns og voksnes forskellighed som en gave og et potentiale, som giver skolens fællesskab, styrke og dynamik.

Gelstedskole.aula.dk

Gelsted Børnehus

Gelsted Børnehus er bygget i 2013. Vi bor på en stor grund i tæt forbindelse med skole, SFO og hal. Energien får vi fra solceller og jordvarme.

Der er 4 børnehave grupper og en vuggestuegruppe. Der er egen indgang og garderobe fællesskab til 2 grupper. Vuggestuen har sin egen indgang.

Bygningen er indrettet således, at der kan åbnes op og lukkes ned i større eller mindre afdelinger, og indretningen giver mulighed for mange fælleskaber i små og nære enheder.

Børnene vil være tilknyttet en fast gruppe, men de vil også være en del af et hus, som kan tilbyde faciliteter til kreativitet, motorik, sprog, fantasi, konstruktion, rollelege og sund mad.

Ude arealerne omkring børnehuset er indrettet som en legepark. Her er sanseområder, gemmesteder, vand, cykelbane, gynger, sand leg, bålplads og meget mere.

Gelsted Børneunivers
Gelstedvej 29
5591 Gelsted

Telefon 8888 5540
E-mail gelsted-skole@middelfart.dk

Ledelse

Skoleleder og leder af Børneuniverset:
Jens Lyndorff Hovmøller

Afdelingsleder skole:
Janne Madsen

Afdelingsleder Børnehus:
Mogens Højbjerg Nielsen

Formand for skolebestyrelsen:
Laura H. B. Nielsen

Vi bruger cookies på Gelsted.dk. Du samtykker til vores cookies, hvis du fortsætter med at anvende hjemmesiden. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk